Det værste ved Open Source Days…
.. er at vælge.
Efterhånden som programmet er faldet på plads for alvor de sidste uger, har jeg fået udset mig en del indlæg som jeg ikke vil gå glip af. Problemet er selvfølgelig, at nogle af disse indlæg foregår samtidig med hinanden.
Applied Copyleft vs. Open ID
Licensering af eksempelvis kildekode i open source sammenhæng, kan være en kompleks størrelse, som mange synes er vanskelig at tage og føle på. Hvordan kan det afgøres om mine medmennesker har baseret deres arbejde på kildekode jeg har skrevet? Hvem skal håndhæve at de, i givet fald, udgiver deres software under samme licens som jeg har udgivet min? Og hvordan skal det foregå? Jeg tror Martin von Haller Grønbæk er blandt landets bedste til at besvare den slags spørgsmål, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad han har at sige.
Et fænomen som OpenID har, for mig at se, et enormt potentiale – vel at mærke hvis skidtet er lavet ordenligt. At holde styr på flere og flere netidentiteter, adgangskoder og -metoder, bliver naturligvis vanskeligere og vanskeligere. Idéen med en “fælles” autenticeringsmekanisme er tillokkende, men det siger sig selv, at man lige pludselig er langt mere blottet, hvis noget får fravristet én sin digitale identitet.
Best Practices vs. Google Android
Høj kodekvalitet bliver vigtigere og vigtigere år for år, efterhånden som flere og flere kritiske systemer overlades i automatikkens vold. Desværre er der på mange fronter, en uheldig tilbøjelighed til, at der lægges mere vægt på kvantitet end på kvalitet, når det gælder softwarefremstilling. Poul-Henning Kamp plejer at anlægge et sundt livssyn i forhold til denne problemstilling, og så er han i øvrigt sjældent kedelig at høre på.
Små, integrerede dimser dukker frem alle vegne. Hvorvidt de revolutionerer vores liv og levned, og gør hverdagen lettere, skal jeg lade være usagt, men mange af dem er smarte og handy, og ingen kan vist længere være i tvivl om, at den slags går som varmt brød. Google har også opdaget trenden, og har for nyligt lanceret Android, et styresystem til en lang række forskellige små dimser. Det kunne være sjovt at se hvad det kan, og hvordan det fungerer.
Exherbo vs. Emacs on steroids
Den purunge linuxdistribution Exherbo lader til at have nogle kvikke hoveder i stald med nogle gode idéer, som måske kan skubbe lidt til opfattelsen af hvordan et linuxsystem kan og skal fungere. Udover at besøge deres stand i brugergruppeområdet, er jeg sikker på det kunne være spændende at høre Bryan Østergaard fortælle om deres visioner og planer for fremtiden.
Emacs er den bedste teksteditor til Unix – end of story. Jeg er erklæret fan, og det er meget sjældent, at min laptop bliver tændt og slukket igen, uden at jeg har brugt Emacs undervejs. Jeg er sikker på at det bliver mindst lige så spændende som det bliver underholdende, at høre to gamle rotter – Peter Toft og Kenneth Geisshirt – fortælle om nogle af deres yndlingsfif.
amavisd-new vs. Why formats matter
Spambekæmpelse er desværre en mere og mere omfattende videnskab, som kan gribes an med myriader af forskellige metoder. Nogle er effektive, andre er nyttesløse. Nogle er simple, andre er komplicerede. D’herrer Hildebrandt og Koetter plejer at have ret godt styr på deres SMTP-teori, og som LinuxForum 2007′s deathmatch med al ønskelig tydelighed også afslørede, er spambekæmpelse dem heller ikke fuldstændig fremmed.
Kampen om kontorformater raser som aldrig før, og alligevel er forbløffende mange danskere fuldstændig ligeglade. Det hører ikke til sjældenhederne, at jeg modtager en .doc-fil som vedhæftet fil i en email, når afsenderen ønsker at sende mig et billede, eller et excel-regneark når nogen ønsker at formidle en punktformet liste. Jeg er sikker på, selvom det til tider er vanskeligt, at folk ikke gør den slags for at genere mig, men simpelthen på grund af manglende lærdom. Til gengæld mener jeg snart det må være på tide, at øvrigheden lærer ikke at putte firkantede klodser i runde huller, og vice versa.
Dette er nogle af de dilemmaer jeg skal have løst i løbet af de næste par dage. Det til trods, glæder jeg mig enormt til at opleve en masse spændende, snakke med alle jer, og lade mig inspirere af alle mulige og umulige idéer.
Vi ses.
Nu er jeg snart klar
Jeg skriver hovedopgave for tiden. Det er sjovt, spændende, og ind imellem dødirriterende, og sådan skal den slags nok være. Hvis alt går vel er jeg færdig som datamatiker lidt før 1. december – derefter flytter jeg tilbage til hovedstadsområdet (næsten), og så glæder jeg mig til at se hvilke udfordringer branchen byder på.
Mit faglige forløb har været udmærket, synes jeg. Jeg har fået nogle tilfredsstillende karakterer, og jeg har haft undervisere med en, i min ydmyge vurdering, forbløffende datalogisk indsigt, nogle fra et akademisk synspunkt og andre fra et forretningsmæssigt.
Hele uddannelsesforløbet har været baseret på åbne systemer og åbne standarder, som jeg og en af mine undervisere fortalte om på LinuxForum 2007, og det har givet mig og mine medstuderende en noget anderledes tilgangsvinkel til det meste af vores pensum.
Sideløbende med mit studie har jeg været så heldig at have studiejob i en hostingvirksomhed, hvor jeg både har fået lov at få fingre i systemadministration, etablering og udrulning samt driftsvagtordningen. Jeg har også været en del af it-driften på min uddannelse, hvor jeg har fået prøvet kræfter med lidt af hvert udi netværksservices, infrastruktur og planlægning.
I håb om at få lov til at promovere mig selv lidt i forbindelse med mit forestående jobkiggeri, har jeg strikket webstedet http://jespernyerup.dk/ sammen. Her har jeg samlet de oplysninger jeg mener kan være relevante, hvis nogen skulle overveje om jeg kunne passe ind i deres virksomhed. Kig endelig, hvis det på nogen facon har interesse for dig, eller nogen du kender.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Online formularer fra det offentlige
Jeg har de seneste par måneder ved flere lejligheder (vores bryllup, pas til Maise, mv.) skulle i kontakt med det offentlige, og give dem oplysninger om mit liv og levned.
Jeg er én af dem som siden søsætningen ikke rigtig har haft fidus til den digitale signatur, og da kommunens administrationsbygning ligger knap 100 meter fra min bagdør, så jeg ikke noget videre besvær ved at udveksle formularer på papirform.
I min forberedelse på de enkelte forløb, har jeg benyttet min kommunes websted, hvis uoverskuelighed i nogen grad opvejes af den temmelig omfattende mængde oplysninger den besidder – de tager bare lidt tid at finde frem til. Men det var alligevel på dette websted jeg fik den Aha-oplevelse jeg her vil fortælle om.
Min kommunes websted fortalte om muligheden for at udfylde de fornødne blanketter online, og gennem portalen borger.dk er det rimelig nemt at fange den rigtige blanket på Dafolos samling af borgerblanketter.
Blanketterne er websider, opbygget så de til forveksling ligner de papirblanketter jeg kan få udleveret hos borgerservice, og i min browser kan jeg, over en https-forbindelse, udfylde dem, præcis som hvis jeg havde møffet papirversionen ind i en skrivemaskine. Når jeg er tilfreds med resultatet og har udfyldt det jeg ønsker, kan jeg hente blanketten med mine oplysninger som PDF og skrive det ud som det passer mig.
Det er en løsning, som på en informationsteknologisk skala ikke scorer toppoint, men den er utrolig nem at gå til, også for folk som ikke er velbevandret på det store, stygge internet. Derudover bygger den på en lille håndfuld åbne standarder, som gør mig i stand til at bruge den på alle de systemer jeg har lyst til. Jeg gemmer tilmed min egen genpart elektronisk, helt automatisk.
Hermed et afmålt, men velment, bifald til det offentlige og Dafolo.
