Nogle af forsyningsselskaberne tilbyder ordninger, hvor kunder kan købe CO₂-kvoter svarende til deres forbrug, for på den facon at “gøre tavlen ren” og indskrænke sit emissionsfodaftryk.

Men hvis man gerne vil gå alternative veje – hvad gør man så?

Jeg bifalder bestemt, at deltagerne på verdens klimatopmøder på må og få kommer på idéer, som skal vende vores kamikazekurs hen mod et mål hvor verdens forbrug af fossile brændstoffer når et mere bæredygtigt leje. Men jeg vil gerne slå helt fast, at jeg synes den nuværende linje og de hidtidige tiltag er alt, alt, alt for uambitiøse. Det er fint, at verdens mest forurenende nationer forpligter hinanden til kun at udlede så og så meget CO₂ pr. år, men så længe industriernes lobbyister får gjort kravene så vattede som de er nu, er indsatsen nærmest nyttesløs.

Men pyt med det lige nu.

Jeg vil gerne betale mit elforsyningsselskab det dobbelte pr. kWh, hvis de til gengæld vil forpligte sig til, at mit elforbrug udelukkende vil blive produceret af bæredygtige energikilder, uden at blive indregnet i den nuværende bæredygtige produktion. På den måde kan jeg som forbruger glæde mig over at vide, at mit emissionsfodaftryk udlignes i virkeligheden – ikke bare på papiret.

Hvem bliver de første der skal have lov til at fordoble min elregning? Der er trods alt ikke nogen grund til at forpligte sig til at være lige så uambitiøs som magthaverne.

Jeg vil hovedsageligt komme til at beskæftige mig med drift, vedligeholdelse og udvikling af virksomhedens serverpark, og de tjenester den betjener. Der lægges stor vægt på brug af åbne systemer og standarder, så på det punkt bliver det meget nemt at føle sig hjemme.

Jeg glæder mig fantastisk til at komme i gang, og til at arbejde sammen med mine nye kolleger.

I stedet vil jeg gerne høre nogle svar på hvordan vi når dertil. Hvordan får vi afskaffet sommertiden?

Allerførst: hvem har bemyndigelsen? Er det folketinget? Er det videnskabsministeren? Dronningen? Jeg ved ganske enkelt ikke hvem der sidder på myndigheden over Den Danske Tid, og før det er fastslået er det mildest talt vanskeligt at nå videre.

Dernæst: hvordan påvirker vi myndighedshaverne? Skal der laves fodarbejde i forhold til udarbjdelsen af et lovforslag? Skal et venligt stemt folketingsmedlem overtales til at kalde den rette minister i samråd? Skal vi lave fakkeloptog på Rådhuspladsen eller dele lakridser ud på Christiansborg?

Slutteligt: hvordan får vi organiseret vores meningsfæller? Der er en lang række spørgsmål der skal afdækkes (udover de ovenstående). Er der overhovedet stemning for sommertidens afskaffelse i den brede befolkning? I modsat fald, hvorfor ikke? Hvilke tiltag er der allerede i gang på området? Er der lignende initiativer i gang på europæisk plan? Og så videre, og så videre.

Jeg ved der er foreninger af forskellig kaliber og seriøsitet som behandler spørgsmålet – mest kendt er nok Landsforeningen mod sommertid. Hvis der i nogle af disse forsamlinger er konkrete handlingsplaner i gang, vil jeg frygtelig gerne melde mig under fanerne, og om muligt hjælpe til, at vi allesammen trækker i samme retning.

Hvis du kan svare på et eller flere af mine spørgsmål, er du mere end velkommen til at kommentere indlægget herunder. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Efterhånden som programmet er faldet på plads for alvor de sidste uger, har jeg fået udset mig en del indlæg som jeg ikke vil gå glip af. Problemet er selvfølgelig, at nogle af disse indlæg foregår samtidig med hinanden.

Applied Copyleft vs. Open ID

Licensering af eksempelvis kildekode i open source sammenhæng, kan være en kompleks størrelse, som mange synes er vanskelig at tage og føle på. Hvordan kan det afgøres om mine medmennesker har baseret deres arbejde på kildekode jeg har skrevet? Hvem skal håndhæve at de, i givet fald, udgiver deres software under samme licens som jeg har udgivet min? Og hvordan skal det foregå? Jeg tror Martin von Haller Grønbæk er blandt landets bedste til at besvare den slags spørgsmål, og jeg kunne rigtig godt tænke mig at høre hvad han har at sige.

Et fænomen som OpenID har, for mig at se, et enormt potentiale – vel at mærke hvis skidtet er lavet ordenligt. At holde styr på flere og flere netidentiteter, adgangskoder og -metoder, bliver naturligvis vanskeligere og vanskeligere. Idéen med en “fælles” autenticeringsmekanisme er tillokkende, men det siger sig selv, at man lige pludselig er langt mere blottet, hvis noget får fravristet én sin digitale identitet.

Best Practices vs. Google Android

Høj kodekvalitet bliver vigtigere og vigtigere år for år, efterhånden som flere og flere kritiske systemer overlades i automatikkens vold. Desværre er der på mange fronter, en uheldig tilbøjelighed til, at der lægges mere vægt på kvantitet end på kvalitet, når det gælder softwarefremstilling. Poul-Henning Kamp plejer at anlægge et sundt livssyn i forhold til denne problemstilling, og så er han i øvrigt sjældent kedelig at høre på.

Små, integrerede dimser dukker frem alle vegne. Hvorvidt de revolutionerer vores liv og levned, og gør hverdagen lettere, skal jeg lade være usagt, men mange af dem er smarte og handy, og ingen kan vist længere være i tvivl om, at den slags går som varmt brød. Google har også opdaget trenden, og har for nyligt lanceret Android, et styresystem til en lang række forskellige små dimser. Det kunne være sjovt at se hvad det kan, og hvordan det fungerer.

Exherbo vs. Emacs on steroids

Den purunge linuxdistribution Exherbo lader til at have nogle kvikke hoveder i stald med nogle gode idéer, som måske kan skubbe lidt til opfattelsen af hvordan et linuxsystem kan og skal fungere. Udover at besøge deres stand i brugergruppeområdet, er jeg sikker på det kunne være spændende at høre Bryan Østergaard fortælle om deres visioner og planer for fremtiden.

Emacs er den bedste teksteditor til Unix – end of story. Jeg er erklæret fan, og det er meget sjældent, at min laptop bliver tændt og slukket igen, uden at jeg har brugt Emacs undervejs. Jeg er sikker på at det bliver mindst lige så spændende som det bliver underholdende, at høre to gamle rotter – Peter Toft og Kenneth Geisshirt – fortælle om nogle af deres yndlingsfif.

amavisd-new vs. Why formats matter

Spambekæmpelse er desværre en mere og mere omfattende videnskab, som kan gribes an med myriader af forskellige metoder. Nogle er effektive, andre er nyttesløse. Nogle er simple, andre er komplicerede. D’herrer Hildebrandt og Koetter plejer at have ret godt styr på deres SMTP-teori, og som LinuxForum 2007′s deathmatch med al ønskelig tydelighed også afslørede, er spambekæmpelse dem heller ikke fuldstændig fremmed.

Kampen om kontorformater raser som aldrig før, og alligevel er forbløffende mange danskere fuldstændig ligeglade. Det hører ikke til sjældenhederne, at jeg modtager en .doc-fil som vedhæftet fil i en email, når afsenderen ønsker at sende mig et billede, eller et excel-regneark når nogen ønsker at formidle en punktformet liste. Jeg er sikker på, selvom det til tider er vanskeligt, at folk ikke gør den slags for at genere mig, men simpelthen på grund af manglende lærdom. Til gengæld mener jeg snart det må være på tide, at øvrigheden lærer ikke at putte firkantede klodser i runde huller, og vice versa.

Dette er nogle af de dilemmaer jeg skal have løst i løbet af de næste par dage. Det til trods, glæder jeg mig enormt til at opleve en masse spændende, snakke med alle jer, og lade mig inspirere af alle mulige og umulige idéer.

Vi ses.

Mit faglige forløb har været udmærket, synes jeg. Jeg har fået nogle tilfredsstillende karakterer, og jeg har haft undervisere med en, i min ydmyge vurdering, forbløffende datalogisk indsigt, nogle fra et akademisk synspunkt og andre fra et forretningsmæssigt.

Hele uddannelsesforløbet har været baseret på åbne systemer og åbne standarder, som jeg og en af mine undervisere fortalte om på LinuxForum 2007, og det har givet mig og mine medstuderende en noget anderledes tilgangsvinkel til det meste af vores pensum.

Sideløbende med mit studie har jeg været så heldig at have studiejob i en hostingvirksomhed, hvor jeg både har fået lov at få fingre i systemadministration, etablering og udrulning samt driftsvagtordningen. Jeg har også været en del af it-driften på min uddannelse, hvor jeg har fået prøvet kræfter med lidt af hvert udi netværksservices, infrastruktur og planlægning.

I håb om at få lov til at promovere mig selv lidt i forbindelse med mit forestående jobkiggeri, har jeg strikket webstedet http://jespernyerup.dk/ sammen. Her har jeg samlet de oplysninger jeg mener kan være relevante, hvis nogen skulle overveje om jeg kunne passe ind i deres virksomhed. Kig endelig, hvis det på nogen facon har interesse for dig, eller nogen du kender.

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Jeg er én af dem som siden søsætningen ikke rigtig har haft fidus til den digitale signatur, og da kommunens administrationsbygning ligger knap 100 meter fra min bagdør, så jeg ikke noget videre besvær ved at udveksle formularer på papirform.

I min forberedelse på de enkelte forløb, har jeg benyttet min kommunes websted, hvis uoverskuelighed i nogen grad opvejes af den temmelig omfattende mængde oplysninger den besidder – de tager bare lidt tid at finde frem til. Men det var alligevel på dette websted jeg fik den Aha-oplevelse jeg her vil fortælle om.

Min kommunes websted fortalte om muligheden for at udfylde de fornødne blanketter online, og gennem portalen borger.dk er det rimelig nemt at fange den rigtige blanket på Dafolos samling af borgerblanketter.

Blanketterne er websider, opbygget så de til forveksling ligner de papirblanketter jeg kan få udleveret hos borgerservice, og i min browser kan jeg, over en https-forbindelse, udfylde dem, præcis som hvis jeg havde møffet papirversionen ind i en skrivemaskine. Når jeg er tilfreds med resultatet og har udfyldt det jeg ønsker, kan jeg hente blanketten med mine oplysninger som PDF og skrive det ud som det passer mig.

Det er en løsning, som på en informationsteknologisk skala ikke scorer toppoint, men den er utrolig nem at gå til, også for folk som ikke er velbevandret på det store, stygge internet. Derudover bygger den på en lille håndfuld åbne standarder, som gør mig i stand til at bruge den på alle de systemer jeg har lyst til. Jeg gemmer tilmed min egen genpart elektronisk, helt automatisk.

Hermed et afmålt, men velment, bifald til det offentlige og Dafolo.

Tusind tak til alle der deltog, hjalp, tænkte på os, og så videre. Vi havde en pragtfuld dag.

Min lille 2-årige datter, som plejer at være mere end kampklar ved dagens start, sov stadig da hun blev lagt på puslepuden i morges klokken 7. Jeg har næsten lige så ondt af hende, som jeg har af alle ansatte i landets daginstitutioner mandagen efter den sidste søndag i marts – dagen hvor alle børn har jetlag.

Siden 1916 har vi haft for vane at ændre vores døgnrytme det halve af året, i håb om at bruge mindre energi, fordi »folk alligevel ikke er vågne tidligt om morgenen«. Hvis dette argument nogensinde har holdt vand, så er det i hvert fald holdt op med at gøre det for meget længe siden.

Jeg foreslår at vi afskaffer sommertid, blandt andre af følgende årsager:

1. Drop jetlag to gange om året
   Mennesker har brugt adskillige tusind år på at lære en døgnrytme på 24 timer. Vi fungerer ikke bedre fordi den bliver ændret med en time to gange om året.
2. Lad dyrene være i fred
   Hvert år stiger antallet af påkørsler af vilde dyr efter skift til og fra sommertid. Dyrene ved – af én eller anden grund – ikke hvornår de skal stille på deres armbundsure.
3. Måleinstrumenterne har det svært nok i forvejen
   Et ryk på en time er – omend unødvendigt – forholdsvis trivielt for et menneske. Men en arbitrær ændring på alle vores tids-måleinstrumenter (jeg har adskillige til mig selv, minimum ét i hver af mine computere, ét i mikroovnen, ét til lyset i akvariet (mine fisk bruger dog ikke sommertid), ét i min gamle videomaskine, ét i min mobiltelefon, etc.) er ganske enkelt en dårlig idé. Vi ændrer trods alt heller ikke på speedometret når vi kører på motorvej eller på termometret fordi det sner.
4. Fordi det simpelthen ikke holder at sige:
   »Sådan har vi jo altid gjort«. Det er det argument jeg oftest møder når jeg bringer min mening for dagens lys. Hvis argumentet om energibesparelsen er tyndbenet, så bliver det trods alt slået på målstregen af folks imponerende evne til at vænne sig til absurditeter.

Gør noget! Skriv under på en opfordring til europaparlamentet. Slå dit lokale folketingsmedlem op i telefonogen og bed ham om at tænke sig lidt om. Arrangér en happening, så vi allesammen kan se hvor tåbeligt vi opfører os. Eller start med at insistere på at klokken i grunden ikke er en time mere end den faktisk er.

Lad solen stå højest klokken 12.

Lately, I’ve grown more and more fond of Java, primarily for the following three reasons:

1. The object (or class?) oriented paradigm suits me well, and this is very well implemented in Java.
2. Sun’s Java API is as consistent and simple to use as it is vast and well documented.
3. The garbage collection is brilliant and, as far as I have discovered, very well functioning.

But of course my fondness has a fly in the ointment. Java’s integer handling resembles those of many other programming languages, with the exception that the class Integer is a wrapper class for the primitive type int. But this particular area is, to say the least, ingeniously thought out in Ada, and I can’t help but miss this functionality when I’m coding in Java.

In Ada, creating a new integer-type with a delimited range for a specific purpose, is as simple as:

type My_Integer is new Integer range 26 .. 42;

And declaring an array with this new type as range, for instance, is even more trivial:

My_Array : array (My_Integer) of Some_Class;

This also works well with enumerated types:

type Day is (Mon, Tue, Wed, Thu, Fri, Sat, Sun);

And, I assure you, doing the following declarations and assignments will very quickly become quite addictive:

Work_Day : constant array (Day) of Boolean :=
    (Mon .. Fri => True,
     others => False);

Consumed_Cups_Of_Coffee : array (Day) of Natural :=
    (Mon => 10,
     Tue .. Fri => 7,
     Sun => 2,
     others => 3);

This is an immensely powerful feature, and I didn’t know I missed it in other languages before I tried it in Ada.

I don’t presume to know how this would be implemented in Java. I realize that this cannot be accomplished, simply by being able to inherit from the class Integer, as this merely wraps around the int-type, and thus would lack an integer type delimited to the suitable range.

But then what? Solving this pickle would surely make a lot of code a lot more elegant and readable. Any ideas are more than welcome.

Dårlig IT-sikkerhed er et problem der, ganske enkelt, skal tages seriøst. Informationsteknologi er i fuld gang med at ændre vores infrastruktur, nøjagtig som forbrændingsmotoren gjorde det for hundrede år siden. Jo hurtigere vi bliver i stand til at omgås den med respekt og forsigtighed, jo nemmere bliver forandringerne for vores samfund.

Summa summarum: følg Poul-Henning følge Kim.