Normaltid – hvordan beholder vi den?
I dette indlæg har jeg ikke tænkt mig at argumentere i forhold til spørgsmålet for eller imod sommertid. Det har jeg selv og talrige andre gjort ved adskillige tidligere lejligheder. Jeg synes sommertid bør afskaffes, og jeg synes kun det kan gå for langsomt.
I stedet vil jeg gerne høre nogle svar på hvordan vi når dertil. Hvordan får vi afskaffet sommertiden?
Allerførst: hvem har bemyndigelsen? Er det folketinget? Er det videnskabsministeren? Dronningen? Jeg ved ganske enkelt ikke hvem der sidder på myndigheden over Den Danske Tid, og før det er fastslået er det mildest talt vanskeligt at nå videre.
Dernæst: hvordan påvirker vi myndighedshaverne? Skal der laves fodarbejde i forhold til udarbjdelsen af et lovforslag? Skal et venligt stemt folketingsmedlem overtales til at kalde den rette minister i samråd? Skal vi lave fakkeloptog på Rådhuspladsen eller dele lakridser ud på Christiansborg?
Slutteligt: hvordan får vi organiseret vores meningsfæller? Der er en lang række spørgsmål der skal afdækkes (udover de ovenstående). Er der overhovedet stemning for sommertidens afskaffelse i den brede befolkning? I modsat fald, hvorfor ikke? Hvilke tiltag er der allerede i gang på området? Er der lignende initiativer i gang på europæisk plan? Og så videre, og så videre.
Jeg ved der er foreninger af forskellig kaliber og seriøsitet som behandler spørgsmålet – mest kendt er nok Landsforeningen mod sommertid. Hvis der i nogle af disse forsamlinger er konkrete handlingsplaner i gang, vil jeg frygtelig gerne melde mig under fanerne, og om muligt hjælpe til, at vi allesammen trækker i samme retning.
Hvis du kan svare på et eller flere af mine spørgsmål, er du mere end velkommen til at kommentere indlægget herunder. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Skriv kommentar
Tidligere indlæg
- Jeg vil gerne betale det dobbelte for bæredygtig strøm
- Jeg har fået nyt job
- Normaltid – hvordan beholder vi den?
- Det værste ved Open Source Days…
- Nu er jeg snart klar
- Online formularer fra det offentlige
- Så lykkedes det
- Sådan har vi jo altid gjort…
- Integer handling in Java vs. Ada
- Rådet for større IT-sikkerhed
3 Kommentarer
27. October 2008 • Jørgen Bak
Beslutningen om sommertid er styret af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/84/EF af 19. januar 2001 om sommertid. Så det er EU-sag at få den afskaffet. Enten ved at vi får overtalt EU-parlamentarikerne til at ændre det eller ved at vi – når/vis Lissabon-traktaten i en ny udforming bliver vedtaget – skaffer en million underskrifter.
Den danske ‘Anordning om fastsættelse af sommertid fra og med år 2002′ er blot en følge af EU-direktivet.
Hvordan vi praktisk kommer videre. Allerførst er det at sikre at spørgsmålet hele tiden bliver stillet. Og dernæst er det at arbejde for at få det op i EU. En stor sag, men en sag, der er værd at kæmpe for.
28. October 2008 • Ejler Ottesen
Jeg er helt enig. Taiwan har allerede fjernet dette makværk (synes jeg).
Jeg har også skrevet under på anmodningen.
29. October 2008 • Peter "Czar" Larsen
svaret er simpelt.. phk har sikkert en svaghed for IS, øl, snøfler eller roulader..
så er det løst